VÆRKFORLØBET_

Værkforløbet er til dig, der sidder med en idé eller er i startfasen af et projekt inden for fiktion til børn og unge. Med udgangspunkt i projektet får du konkrete værktøjer og metoder til at finde ind til kernen af din idé og videreudvikle, så du kan folde den ud i et værk eller et større univers på tværs af medier.

Når forløbet er slut har du et konkret produkt i form af en seriebibel eller et manuskript til fx en bog, en tv-serie eller en lydfortælling. Du har også lavet en universbeskrivelse, der viser potentialet på andre platforme.

Fokus er primært på historiefortælling og universudvikling, men vi vil også inddrage andre af Manuskriptskolens kompetenceområder som idéudvikling, målgruppeforståelse, dramaturgi og medieformer.

Derudover vil vi også give dig en generel brancheforståelse og initiere netværk, da forløbet afsluttes med en præsentation for udvalgte branchefolk fra film-, tv- og forlagsbranchen.

Vi optager 12 personer til forløbet, som koster kr. 16.000,- at deltage i.



TIDSPLAN_

2. juni - Ansøgningsfrist

15. juni – Ansøgerworkhop

21. juni – Svar på ansøgning

16.-18. aug – 1. samling

13.-15. sept – 2. samling

11.-13. okt – 3. samling

15.-17. nov – 4. samling

30. nov – Afslutning

SAMLINGER_

Når du starter ansøgningsprocessen, skal du indtaste dine personlige oplysninger og uploade følgende:

  1. Beskrivelse af din ide til et værk. (1-2 sider i pdf eller word)

  2. Evt. bilag. max 2-3 sider. Ikke obligatorisk.

  3. CV, Portfolio eller en kort beskrivelse af dig selv.

ANSØGERWORKSHOP_

Efter ansøgningsfristen udvælger vi op til 16 ansøgere, som vi inviterer ind til en fælles workshop den 15. juni.

Udover undervisning, workshops og inspirationsoplæg, vil der også være afsat tid til Q&A.

Senest 21. juni får du svar på om du er optaget, og første samling er 16.-18. august.

Værkforløbet består af 4 samlinger, der løber hen over efteråret og hele forløbet afsluttes 30. november med en præsentation af dit værk for relevante branchefolk.

I spidsen for Værkforløbet er Dennis Glintborg, der var med til at starte Manuskriptskolen, og Pernille Bønløkke Toustrup, der udover at være tidligere elev på Manuskriptskolen, også har skrevet til spillefilm, tv-serier og bøger. Blandt andet animationsfilmen “Mugge og hans mærkelige hjerne” og spin off tv-serien “Femlingerne” fra Fredags TamTam.

Vores faste undervisere Sanne Munk Jensen, Rebecca Bach-Lauritsen, Elin Algreen-Petersen og Nikolaj Tarp vil også undervise på samlingerne.

Sanne Munk Jensen
Rebecca Bach-Lauritsen
Nikolaj Tarp
Elin Algreen-Petersen

GÆSTER_

Gigis
Malene Sølvsten
Kim Fupz Aakeson
Thorbjørn Christoffersen

NYHEDSBREV_

Ved at klikke på “tilmeld nyhedsbrev” accepterer du at sende dine oplysninger til Manuskriptskolen, som vil bruge dem i henhold til vores politik om beskyttelse af personlige oplysninger. Læs vores persondatapolitik her.

STØTTET AF_

Example Title 1
Example Title 2
Example Title 3