EVENTS_
Workshop: Fiktion til børn & unge – skriv til dit yngre jeg
Hvis du er nysgerrig på vores toårige fuldtidsuddannelse, så kom og få en forsmag på vores undervisning og vær med til en dag fyldt med inspiration, skriveøvelser og feedback.
Workshoppen er for dig, som gerne vil skrive til børn og unge. Vi vil på workshoppen lave skriveøvelser, hvor du skriver til dit yngre jeg og du vil i løbet af dagen arbejde på en fortælling du selv manglede som barn. Vi vil også gennemgå målgrupper og medieformer, og særligt dykke ned i din hovedkarakter og hvordan den gennemgår konflikt og dilemmaer, som er det alle fortællinger har til fælles.
Du bestemmer selv hvilket format du vil skrive i på dagen. Det kan være til en bog, film, TV, lyd eller teater. Du vil få undervisning af Sanne Munk Jensen, Dennis Glintborg, Tone Ottilie og Mette Kruse.
Program
09.00 Velkommen
· Skriveopvarmning
· Skriveøvelser – skriv til dit yngre jeg
· Oplæg om karakter, konflikt og dilemma
· Pause
· Skriv videre
· Oplæg om fiktion i forskellige medieformer
· Frokostpause
· Udveksling af tanker og ideer i makkerpar
· Introduktion til grundprincipper for feedback
· Læsecirkel oplæsning og feedback i grupper
15.30 Opsamling
15.40 Præsentation af Manuskriptskolens toårige uddannelse
16.00 Farvel og tak