Jeg vil gerne skrive film _

Manuskriptskolen for Børnefiktion er en SU-godkendt fuldtidsuddannelse, som uddanner dig til at skrive på tværs af medier. Vi optager et hold af 12 elever hvert år. Der er ansøgningsfrist 30. marts.

Den toårige uddannelse er en kunstnerisk og praktisk orienteret uddannelse for dig der gerne vil skrive bøger, film, TV, teater, lydfortællinger, spil og alt det, der går på tværs til børn og unge.

Vi har et levende studiemiljø, som du i høj grad kan være med til at præge. Har du ideer til særlige temaer, filmaftener, events eller lignende, støtter vi op om det. Fællesskabet betyder meget for os.

Vi optager 12 nye studerende hvert år. Man optages på baggrund af tekstprøver, motiveret ansøgning og optagelsesworkshop. Mere info, samt ansøgningsopgaver bliver offentliggjort her på siden februar 2025.

Vi holder løbende events, hvor du får introduktion til uddannelsen og vores måde at undervise på. Vi afholder både workshops, gæsteforelæsninger og andet, som alle har omdrejningspunkt i fiktion til børn og unge.

ELEVER_

DIMITTENDER_

I foråret 2020 optog Manuskriptskolen første årgang til det, der dengang var en toårig deltidsuddannelse med egenbetaling. Det blev til tre årgange på deltidsuddannelsen og i alt 36 indholdsskabere, som allerede er dybt involveret i dansk fiktion til børn og unge. 72% af dem har haft lønnet arbejde i en af de relevante brancher. Med en fuld driftsbevilling fra Kulturministeriet har vi siden 2024 hvert år optaget 12 elever på den SU-godkendte fuldtidsuddannelse. Den første fuldtidsårgang dimitterer sommeren 2026.

FORFATTERLIV_

Overvejer du at søge ind på skolen? Her kan du høre tidligere elever, undervisere og forfattere fortælle om hvordan det er at skrive, proces, hvordan de blev forfattere og meget mere.